Job hos Simplexx
Vi søger en ambitiøs medarbejder
Hvad søger vi?
Vi søger en ambitiøs medarbejder, der er uddannet indenfor økonomi, revision eller har en anden talstærk baggrund, som vil arbejde med fremtidens digitale og automatiserede regnskab. Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde med apps til automatiseret bogholderi og regnskab, herunder at sikre den høje kvalitet, vi leverer til vores kunder. Trives du med en blanding af teamwork og selvstændigt ansvar med højt til loftet og udviklingsmuligheder, og hvis du samtidig sætter pris på et godt grin i det daglige, vil du sikkert passe rigtig godt ind i teamet.
Du vil komme til at beskæftige dig med digitaliseret bogholderi og løsning af specialopgaver. Du vil blive ansvarlig for en kundebase af mindre og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher, der alle kører på en digitaliseret platform. Du får tæt kontakt til vores kunder, hvilket sikrer dig spændende opgaver og faglige udfordringer.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?
Simplexx er en mindre virksomhed med ambitioner for vækst hvilket betyder, at du kan være med til at forme virksomheden og den retning, vi skal bevæge os i. For i Simplexx vil vi gøre bogholderi simpelt og nemt for virksomheden, så vi skaber ro og overskud i hverdagen. Vi skal desuden være tilgængelige og opmærksomme i ethvert samarbejde, så vi kan give den bedst mulige hjælp. Det betyder også, at du får kollegaer, der kan skubbe og flytte dine faglige grænser til nye højder, og derfor har vi også altid optimering for øje, så vi kan udnytte det fulde potentiale, som en hver opgave og virksomhed måtte have brug for.
I teamet hos Simplexx får du lige nu 5 kollegaer med mulighed for flere hen ad vejen samt en arbejdsplads med fleksibilitet og med fokus på sundhed og trivsel. Vi tilbyder bevægelse på vores kontor, hvor blandt andet gåbånd og kontorcykler er tilgængelige.
Lokation, spørgsmål og hvordan søger jeg stillingen?
Vi holder til i udkanten af Aarhus, nærmere bestemt Brabrand, hvor transportmuligheder er nemt tilgængelige, og der er fine parkeringsmuligheder, hvis du er i bil.
Hvis du har spørgsmål til denne stilling, kan du skrive eller ringe til Miriam Lund Rahbek her:
Tlf.: 2613 8655
Mail: miriam@simplexx.dk
Mail: ronnie@simplexx.dk
Ansøgning og vedhæftet CV sendes til ovenstående e-mailadresse. Vi ser frem til at høre fra dig!
Miriam Lund Rahbek
Indehaver
Kontakt
SIMPLEXX
Få tid til det du er bedst til.
Skal vi hjælpe dig med dit regnskab og økonomistyring?
Send os en besked via formularen. Vi ser frem til at høre fra dig.